mandag den 5. november 2012

r.i.p.

R.I.P.....
Den smilende mand på billedet, er min kære morfar. Han har altid været en glad mand, som elskede hans familie som det højeste udover hans netundertrøjer.. :'-)
Han har været så uheldigt at igennem mange år, så har han fået 13 blodpropper i hjernen, som der gjorde til sidst at han blev lam. Der var absolut ingen håb for at han ville kunne komme til at gå igen, men det håb var der for nogle år siden. Men til sidst ramte de sidste blodpropper, og de gjorde ham lam. Han ville aldrig komme til at gå igen, snakke ordentligt - han kunne til sidst kun sige ja og nej, og hvis han sagde noget af det han kunne så skulle man lytte rigtig godt efter. Han kunne bruge højre arm, til at løfte hans arm så han kunne få hans gaffel op og så han kunne få noget at spise eller klø sig på næsen med hans fingre. Han var afhængig af hjemmeplejen, da min mormor desværre ikke selv kunne tage sig af ham selvom at hun er en sej dame! 
Men søndag morgen kl 01:40 sluttede det. Han havde været syg i lang tid, men det var under kontrol. Men i sidste uge tog det virkelig fart. Hans organer gav langsomt op, et efter et. Og så gik han bort kl 01:40. Jeg var oppe og sige det sidste farvel til ham igår, og det gjorde ondt. Meget ondt. Men han lå så fint i hans seng, og det så ud som at han bare sov. Han havde hans knyttede hænder langs hans ben og han lå lige og med et lille smil på læben. Det var dejligt at se, at han endelig har fået fred. Det skulle han have haft for mange år siden.. 

R.I.P. kære elskede og savnede morfar - jeg elsker dig, og jeg savner dig. Utroligt at mine børn ikke kommer til at møde deres oldefar, men jeg vil fortælle dem ALT om dig og hvor fantastisk et menneske du var, og om dine kampe som du så tit har været stolt over at have vundet. Jeg elsker dig - vi ses når det en dag bliver min tur, til at komme op til dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

BlogLovin'

Follow on Bloglovin