im gonna do it

Jeg har længe gået og tænkt over, om jeg skulle gå til lægen og få "konstateret" om jeg havde angst, da jeg har gået i rigtig lang tid og tænkt over om jeg skulle få det overstået med at få af vide om det enten er angst, eller om det bare var noget jeg bildte mig ind. Min mor fik så bestilt en tid ved lægen til mig, og vi har idag været til lægen med det. Jeg fik det så "konstateret" at jeg faktisk hár angst, og det var godt at vi kom til hende for hun har før set at folk har troet at det bare ville gå over med tiden, men det gør det altså ikke. Man skal have hjælp! Hun ville så sende mig videre til en PPR(en psykolog man har tilknyttet sin skole) og da jeg kun er 16, kunne hun ikke anbefale mig nogle andre end den PPR vi har til min skole. Min mor har forsøgt uden held, at få fat på min viceforstander som hun skal fortælle det til, at jeg altså skal til den her psykolog pga. min angst, da min læge siger at jeg virkelig har brug for det - ikke kun ang. min angst, men også med min fortid og de mange mørke tanker som jeg har al for tit, og som jeg gerne vil have hjælp til at komme af med. Jeg har i rigtig lang tid gerne villet gå til en psykolog, med alle de her tanker og al den (undskyld sproget) lorte bagage som jeg har gået rundt med i al for mange år, som bare bliver ved med at bryde mig mere og mere ned, og jeg tænker virkelig at det er på tide at der bliver gjort noget ved det. Det er meget grænseoverskridende for mig at skulle gå til en psykolog som jeg faktisk slet ikke kender, men jeg glæder mig faktisk også til det. Jeg har kun hørt søde ting om hende(psykologen) af min veninde, som også går til hende. Er spændt på det første møde...